Lokomotivets Modeljernbaneordbog

Hvad betyder det?
Hvad betyder alle de tekniske ord, vi bruger, når vi snakker om modeljernbane? Emnet er stort, og det kan være svært for en begynder at hitte rede på alle begreberne. For at hjælpe dem bringer vi her en mini-ordbog, især omkring det rullende materiel, lidt elektronik m.v. Opslagsordene er langtfra fyldestgørende, men kan forhåbentlig være en lille hjælp i modeljernbanens sprogbrug. Ordbogen er udarbejdet af Torben Andersen, og vil lejlighedsvis blive opdateret med nye ord og rettelser. Forklaringer omkring signaler er fra H.W. Karlssons signalleksikon, der er en større leksikon-tekst om sikringsanlæg. Denne tekst kan i fuld udstrækning læses på internettet på adressen:http://home3.inet.tele.dk/henrikka/sign_lex

Brug af modeljernbane-ordbogen: Man kan klikke på al rød, understreget tekst, som fører til det respektive emne.
I mellem hvert bogstav er der desuden mulighed for at vælge (klikke på) alle bogstaver som menuen herunder:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

A

AC
Engelsk forkortelse for Alternate Current, d.v.s. vekselstrøm; strømforsyning til modeljernbaner fra Märklin, Electrotren og enkelte andre, fungerer ved 16-24 V spænding. AC bruges som forkortelse i kataloger m.v.

A-KOBLING
Standard-kobling på et jernbanekøretøj i model. Dimensioner for denne er fastsat i NEM-norm 360. De fleste fabrikanter som ROCO, KLEIN, LIMA, PIKO, HELJAN m.fl. leverer modeller med A-kobling. Kun Fleischmann bruger anden kobling, kaldet fox- eller krogkobling, men firmaet leverer dog udskiftelige A-koblinger til andre fabrikater som løsdele. A-koblingen er kendetegnet ved at have en oval eller rund oplukkelig bøjle, der sidder på koblingsarmen med en centreret gribekrog midt i bøjlen.

AKSELBØJLE
En U-formet bøjle, som regel i metal, der på visse fabrikater, bl.a. Märklin, holder modelkøretøjets (vognens) hjulsæt på plads.

ANALOG DRIFT
"Gammeldags" modeljernbanedrift med styring af toget (retningsskift og hastighed) fra transformer med drejelige håndtag m.v. Strømforsyningen sker med særskilt ledningsføring til de enkelte sporsektioner og signaler m.v. Bruges både til både 2- og 3-skinne-drift, og er - trods ulemper - stadig meget udbredt, ikke mindst i mj-klubber. Analog drift er kendetegnet ved, at man kun kan have ét lokomotiv i drift på et sporafsnit ad gangen.

ANLÆGSDESIGN
Den teoretiske udformning af mj-anlæggets sporanlæg, så det opfylder krav om optimal og forbilledlig drift, d.v.s. at der tages hensyn til sporets udseende og forløb i landskabet, f.eks. placering af stationsanlæg, havne, fabrikanlæg, trinbrætter, broer, skjulte banegårde o.s.v. Det ønskede anlægsdesign optegnes som en sporplan, som regel i størrelse 1:10 med alle sporforløb, hoved- såvel som sidespor m.v.
De mere avancerede mj-ere opbygger en 3D-model (mock-up) af anlægget i et passende målforhold af sporplanen, så man kan se, hvordan det færdige resultat vil tage sig ud med stigninger, skjulte banegårde m.v., således at man ikke under den virkelige opbygning løber ind i vanskeligheder med for små kurver, fritrumsprofil o.s.v.
Se også sceneri.

ARMSIGNAL
Ældre signalform med én eller flere signalarme på en signalmast. I mørke viser signalerne lys svarende til armenes stilling. Findes i dag kun som hovedsignaler og F-signaler. Tidligere fandtes også togvejssignaler (til 1987), rangersignaler (til 1974), og sporskiftesignaler (til ca. 1950).
Hovedsignaler, F-signaler og togvejssignaler i standardiseret udformning stammer fra 1903; de øvrige signaltyper er ældre. Fra 1935 efterhånden afløst af daglyssignaler ved nyanlæg og ombygninger. Arm-hovedsignaler blev dog opstillet frem til ca. 1950.
Læs mere om signaler i H. W. Karlssons signalleksikon på nettet her: http://home3.inet.tele.dk/henrikka/sign_lex

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

B

BALLAST
Grus- og stenunderlaget for sveller og spor, betegnelsen bruges både hos forbilledet og i model.

BLADGAZE
Det samme som bladgrønt, og er - som navnet antyder - grønt materiale til fremstilling af modeltræer. På engelsk hedder det "foliage", og det oversætter vi som bladgrønt.
Materialet kan sammenlignes med fintmasket gaze, hvor der er pålimet findelt flock i uregelmæssige flader og tykkelser. Det trækkes ud i ønskede former og størrelser, klippes til og limes på træer som bladkroner, illuderende løv. Egentlig er det beregnet til dette formål, men kan selvfølgelig anvendes til meget andet, f.eks. som efeu eller vildvin, der vokser op ad mure, stakit m.v.
Også til underskov er "bladgrønt" velegnet. Anbring uregelmæssige stumper flock i skovbunden, og bred bladnettet ud over det i forskellige mønstre. Så fås en dejlig "vild" skovbund. Kan nuanceres med græspulver.
Anvendelsesmulighederne begrænses kun af fantasien.

BODY
Betegnelse for overdelen på en model, fx vognkassen til MY, MX, personvogn litra CP m.v. Bodyen er som regel fremstillet i plast eller metal. Betegnelsen bruges især af mj-fabrikanterne.

BOGIE
Betegnelse for en lille vogn med normalt to hjulsæt (aksler), der sidder i hver ende under lange personvogne eller under lokomotiver, sidstnævnte kaldet løbebogie. Bogien kan også være med kun én aksel. En bogie kaldtes i jernbanens unge dage for en truck.

BOGIEMOTOR
Når modeltrækkraftens motor sidder på den ene bogie, og driver denne ved hjælp af tandhjuludveksling, kaldes det for en bogiemotor. Princippet bruges f.eks. i LIMAs motorlokomotiver, hvor der benyttes en såkaldt G-motor. Det betyder generelt at kørslen ikke bliver helt så rolig, ligesom udsving i kurver og sporskifter kan besværliggøres. For give bedre kørsel skal enten den anden halvdel af trækkraften udlignes med en vægt eller der skal anbringes en vægtklods midt i køretøjet, hvilket kan give besvær med at komme over større stigninger på anlægget.
En bogiemotor kan generelt ikke forsynes med svinghjul for at give realistisk kørsel, hvilket kan være en ulempe.
En særlig type modelbogiemotor fås fra Tenshodo, hvor elmotoren er opbygget som en integreret del i en bogie, d.v.s. en fast komponent, og den kan således bruges som selvstændig enhed under motorvogne, rangertraktorer m.v.

BOOSTER
En ekstra strømkilde ("transformator") for at give mere effekt (strøm og spænding) til modeljernbanen. Boostere benyttes mest til de digitale anlæg, men også analoge anlæg kan have ekstra kraftkilder.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

C

CAB
En flyt- og bærbar styreenhed med stop-, start-, frem- og bak-funktioner for toget på modeljernbanen. Strømforsyningen leveres af en særskilt fast transformator.

CAN-MOTOR
Elmotor i modeltrækkraft; indkapslet i et hus i plast eller metal, således at støv, løs ballast m.v. ikke kan genere dens arbejde. Can-motorer er som regel tromleformede (Faulhaber), men fås også med flader sider for at spare plads, f.eks. fra Mashima.

CENTERMOTOR
Betegnelse for placering af elmotoren i trækkraftenheder. Motoren, der kan omfatte alle typer fra can- til ramme-motorer, placeres midt i køretøjet, og trækker bogierne via kardanaksel og snekke. Fordelen ved en centermotor er, at den giver afbalanceret, rolig og sikker drift, idet trækkraften er ensartet i begge køreretninger. Det betyder også, at lokomotivet - alt andet lige - ikke trækker de efterfølgende vogne af sporet. Anvendes efterhånden i al 2-skinne-trækkraft fra ca. 1992.

CENTRALENHED
Engelsk "central unit", kontrol-enhed til styring af tog ved digital drift. Centralenheden er hjernen i al mj-drift, når talen går på digitaldrift, og bruges til indstilling og styring af de enkelte trækkraftenheder, sporskifter og signaler m.v.
Centralenheden udformes fysisk lidt forskelligt alt efter fabrikat, men som regel med alle elektroniske styredele, tastatur, betjeningsknapper m.v. indkapslet i et kabinet.
Märklins centralenheder (Digital og Delta) arbejder ved hjælp af Motorola-format, mens ROCO, ARNOLD, LIMA m.fl. benytter Lenz-format (også kaldet DCC-format). Nogle fabrikanter, der fremstiller elektronik til modeljernbanen, bl.a. Uhlenbrock, producerer centralenheder, der kan arbejde med både Motorola og Lenz. Det samme gælder det nye system ARNOLD-AA, introduceret i 1997-98.
Fleischmann har sit eget digitalformat FMZ, der ikke er særlig udbredt i Danmark.
(Se også bogen "Dansk Model Jernbane Hobby 3", side 52).

CODE
Se sporcode.

C-SPOR
Märklins nye sporsystem til 3-skinne-vekselspænding, afløser for M-sporet, der fra 2000 ikke længere må produceres jvfr. EU-regler.
C-sporet er kendetegnet ved et flottere lavere sporprofil, indbygget ballastmåtte og sporstykker, som er nemme at sammensætte og adskille. Sporet har midterleder med små ophøjede punkter, camoufleret i svellerne. Det er konstrueret, så der opnås bedre elektrisk og digital forbindelse mellem de enkelte sporstykker. C-sporene blev introduceret i 1996, og der udsendes hvert år nye geometriske spor og sporskifter, så skinnevejene - og dermed kørselsmulighederne - kan udvides.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

D

DAGLYSSIGNAL
Signalform der anvender signallys dag og nat (modsat f.eks. armsignal). Daglyssignaler er indført 1929; først som togvejs- og rangersignaler, senere som hoved- og F-signaler.
Daglyssignaler havde oprindeligt præcis samme signallys som de tilsvarende arm- og skivesignaler; senere fremkom andre udformninger samt nye signaltyper.
Lyssignaler i tunneler kendes allerede fra Boulevardbanens anlæg 1916.
Læs mere om signaler i H. W. Karlssons signalleksikon på nettet her: http://home3.inet.tele.dk/henrikka/sign_lex

DC
Engelsk forkortelse for Direct Current, d.v.s. jævnspænding, strømforsyning til anlæg fra modelfabrikanterne ROCO, LIMA, Fleischmann, Liliput m.fl., fungerer ved 12 V spænding. Bruges som forkortelse i kataloger m.v.

DCC
Forkortelse for Digital Command Control, d.v.s. styring af modeljernbane ved hjælp af digitale kommandoer. DDC er den amerikanske norm for digitaldrift til 2-skinne-jævnstrøm, og benyttes i amerikanske digitalsystemer, bl.a. Digitrax. I Europa svarer DCC til system Lenz, der bl.a. benyttes af ROCO.

DECAL
Se transfer.

DEKODER
"Hjernen" i modeltogets trækkraft hos digital modeljernbane. Det er en elektronisk chip, som anbringes i lokomotiv el. lign., og som modtager signaler fra centralenheden om kør, stop, bak, frem, langsom kørsel m.v.
Fås i to hovedformater, ét til Märklin (Motorola) og ét til Lenz (ROCO, ARNOLD-N m.v.). Der findes et tredje format FMZ fra Fleischmann, men det er ikke særligt udbredt.
Firmaet Uhlenbrock fremstiller særlige dekodere til alle systemer, også til trækkraft med Faulhaber-motorer, der normalt er uheldigt følsomme for digitaldrift.

DELTA, Märklin
Digital-system i Motorolaformat, en lillebror til Märklins digitalsystem. Det kan ikke så meget som storebror, men er tilsvarende billigere.

DIAMANTKRYDS
Betegnelse for to modsatte skrå sporforbindelser, mellem to parallelt løbende spor. Diamantkrydset muliggør kørsel (skift) fra det ene spor til det andet i begge køreretninger. Diamantkrydset er sammensat af to transversaler (fire sporskifter), hvis spor skærer/krydser hinanden i midten.

DIGITAL DRIFT
Moderne modeljernbanedrift, hvor styring og drift af trækkraft, signaler og sporskifter foregår ved elektrisk spænding, der via sporene sendes fra forsyningsenheden (transformeren) til trækkraften m.v. Den anvendte spænding er altid vekselspænding, både til 2- og 3-skinnesystemer, der i transformeren omdannes til den digitale spænding.
Den dannede spænding har form som forskelligartede "takker", hvis bredde passer til "huller" i en modtager (decoder), der sidder i lokomotivet, akkurat som en nøgle passer til et nøglehul, og påvirker derved kun den trækkraftenhed, som "nøglen" er indstillet til.
Fordelene ved digital drift er bl.a., at den minimerer ledningsføring til sporsektioner, sporskifter og signaler, og at man kan styre flere lokomotiver på samme spor på én gang. De kendte problemer med sporsløjfer og strømføring i stikspor m.v. er elimineret.
Med digital drift kan man også kode trækkraften til at efterligne forbilledet, f.eks. at køre langsomme godstog, hurtige eksprestog, rangere, starte og standse langsomt o.s.v.
Digitaldrift fås i to hovedsystemer, også kaldet formater: Motorola (Märklin) og Lenz/DCC (ROCO, Arnold m.fl.). Endvidere har Fleischmann udviklet sit eget FMZ-system, men det er ikke så udbredt. Ingen af de digitale systemer er indbyrdes såkaldt kompatible. d.v.s de kan ikke bruges på hinandens spor.
Det mest udbredte digitale system i Danmark er Lenz, både hos private og i klubber. Lenz er også standarden i USA under navnet DCC. (Se LOKOMOTIVET nr. 45, side 12-13 og Dansk Modeljernbane Hobby 3, side 50-61).
I 1997-98 har ARNOLD sendt et 2. generationsystem - kaldet ARNOLD AA - på gaden. Det adskiller sig fra tidligere systemer ved, at det er kompatibelt med andre systemer, og kan bruges til såvel Motorola- som Lenz-formater.
Andre systemer som Uhlenbrock Intelliboks m.fl. kan efterhånden også tilbyde meget avancerede digitalsystemer til styring af tog til såvel 2- som 3-skinnedrift, uanset fabrikat.
I USA fås andre digitale systemer som Digitrax, Digital One m.fl., og nogle af disse bruges nu også af mj-ere i Danmark.

DIGITAL PLUS
Ældre betegnelse for Lenz' digitalsytemer benyttet hos ROCO, Arnold-N m.fl. Kaldes i dag for DCC.

DMJU
Forkortelse for Dansk Model Jernbane Union, der er en sammenslutning af danske mj-klubber. DMJU er med i den europæiske MJ-union MORUP, og udarbejder bl.a. NEM-normer og afholder udstillinger m.v. for at fremme mj-interessen i Danmark.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

E

EGERHJUL
Gennembrudte hjulsæt med eger. Blev i sin tid brugt på ældre godsvogne hos DSB og privatbanerne.

ELEKTRISK TOG
Pr. definition at køre ukritisk med modeltog, d.v.s. at man ikke går så nøje op i forbilledet, hvad enten dette er dansk eller udenlandsk, men mere bare ønsker at lege (i ordets bedste eller værste betydning).

ENGLÆNDER
Populær betegnelse for sporskifte med fire sammenløbende spor, to fra hver side, udformet som et X med mulighed for skift til både ret og krum kørsel. Englænderen er i virkeligheden to almindelige sporskifter, der er trukket sammen for at spare plads. I fagsproget betegnes skiftet for et helt krydsningskifte.
Udelades mulighed for kørsel ad det ene krumme spor kaldes skiftet for en halv englænder eller halvt krydsningsporskifte, d.v.s. at skiftet er en blanding af et sporkryds og sporskifte. Udformningen er stadig som et X.

EPOKEKØRSEL
Rettesnor - også kaldet "den røde tråd" - for kørsel med modeljernbane, når man ønsker at de enkelte materielenheder og faste anlæg historisk hører sammen, d.v.s. at lokomotiver og vogne, bilmodeller, arkitektur, personers beklædning m.v. holder sig inden for samme tidsrum ligesom hos forbilledet.
Epokekørsel inddeles i hovedepoker med romertal og disse igen i perioder med bogstaver. Epokerne med underperioder er:

EPOKE I
Ia 1847-1870
Ib 1871-1892

EPOKE II
IIa 1893-1925
IIb 1926-1933
IIc 1934-1940

EPOKE III
IIIa 1941-1953
IIIb 1954-1965
IIIc 1966-1973

EPOKE IV
IVa 1974-1983
IVb 1984-1990

EPOKE V
Va 1991-1996
Vb 1997-?

Bemærk, at danske epoker ikke har helt de samme inddelinger som de europæiske epoker, der er fastsat i NEM, fordi udlandets modeljernbane fører "sit eget liv". Den foran nævnte er derfor ikke officiel, men LOKOMOTIVETs forslag. (Se også LOKOMOTIVET nr. 48, side 9-11 og nr. 51, side 20-21 samt Dansk Model Jernbane For Alle III).

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

F

FAULHABER
Særlig udviklet motor af tysk fabrikat til modeltogets trækkraft, 2-skinne-jævnspænding, der giver langsom og sikker kørsel. Motoren starter ved lav spænding, og kaldes også klokke-ankermotor. Typen adskiller sig fra de traditionelle motorer ved ikke at have poler. Faulhaber bruges efterhånden mere og mere af selvbyggere eller som udskiftningsmotor, fordi den er solid i drift, og starter ved lav spænding. Endvidere kan man opnå realistisk kørsel som forbilledet, d.v.s. langsom start og stop, langsom rangering m.v. Motortypen kan kun fungere sammen med svinghjul i messing, idet motoren ikke selv har inerti. Desværre er Faulhaber-motoren følsom overfor digitale spændinger, men efterhånden er der udviklet særlige elektroniske komponenter, der kan monteres i trækkraften for at eliminere de uheldige bivirkninger som afbrænding, brummen m.v.
Motorens type (kat.-nr.) angives med fire cifre, f.eks. 1724, hvilket betyder, at motoren har en diameter på 17 mm og en længde på 24 mm.

FORBILLEDE
En anden betegnelse for "de virkelige tog".

5-POLET MOTOR
Elektromotor med 5 poler til modeltogets trækkraft; giver bedre og mere sikker drift, men er dyrere end den 3-polede motor. Fås både til 2-skinne-jævnspænding (ROCO, LIMA m.v.) og Märklin.

FLANGE
Den ekstra hjulkrans om modeltogets hjul. Denne er afgørende for køretøjets drift. Jo større flange, jo højere skal sporet (sporcoden) være for at undgå, at der ikke køres på svellesømmene. Dimensioner er fastsat i NEM-normerne 310 og 311.

FLOCK
På tysk Schaum- eller Dekorflocken. Det er - lidt firkantet sagt - "vaskesvamp" udskåret til mikroskopiske partikler, varierende i størrelsen fra 1/2 til 2 mm Ø i ujævne former. Fås i alle kulører, mest grøn, men også i røde, blå og gule til brug for staudebede, altankasseblomster o.s.v.
Mørkegrøn skumflock anvendes til at illudere skræppeblade, der findes overalt, langs baneskråninger, bag udhuse, i grøfter og kanter, under buskadser og langs veje. Anvendes altså på samme måde som græsfiber, og limes fast med hvid lim i striber eller arealer.
Flock kan også anvendes som græsvolde sammen med fibergræs, eller som slyngplanter, de vokser op af husmure. I sidstnævnte tilfælde bør den findelte flock anvendes.
Skræppeblade ved grøftekanter er som regel mørkegrønne, så brug den mørke farve her. Andre steder kan lyse og mørke nuancer mixes.

FMZ
Et digital-system udviklet af Fleischmann. Systemet er ikke meget benyttet i Danmark.

FOX-KOBLING
Standardkobling (med stor krog), oprindelig fra Fleischmann.

FREMSKUDT SIGNAL (F-SIGNAL)
Signal der kun giver oplysning om det efterfølgende hovedsignals stilling. Oprindeligt armsignal med svalehaleformet signalarm samt brandgult og grønt lys. Blinklys indført 1922 efter at have været anvendt forsøgsvis i nogle år. Daglyssignaler indført ca. 1930; først med brandgul og grøn lanterne. I 1935 fremkom det såkaldte 3-begrebs-signal med 2 grønne lanterner, og i 1936 signal med forgreningsangivelse (s.d.). Signalet opstilles normalt til højre for sporet.
F-signaler opstilles foran I-signaler og hovedsignaler på fri bane, hvis signalet ikke forsignaleres af det foregående hovedsignal. Hvis strækningshastigheden er under 80 km/h opstilles F-signaler dog kun ved dårlige oversigtsforhold. På strækninger med ATC opstilles fremover normalt ikke F-signaler.
Frem til 1922 blev F-signaler opstillet efter behov i bremseafstand foran stationsgrænsen, og undertiden dubleret. Efter 1922 blev alle F-signaler opstillet 400 m foran hovedsignalet, og dublering bortfaldt. På hovedbaner blev afstanden øget til 800 m i 1935, og i denne afstand har altid kun været opstillet daglyssignaler. Afstanden er visse steder øget til 1200 m efter 1986.
Læs mere om signaler i H. W. Karlssons signalleksikon på nettet her: http://home3.inet.tele.dk/henrikka/sign_lex

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

G

G-MOTOR
En elektromotor, der har form som en ring (ringmagnet), lukket inde i et metal eller plasthus. Motoren anbringes direkte oven på bogien, og udveksler kraften via tandhjul. Brugt fra begyndelsen af 1970'erne i Fleischmanns modeltog (opfundet af Fleischmann), senere anvendt hos LIMA, der bl.a. benytter den i sine modeller af DSBs MR/MRD-togsæt og MZ-lokomotiv. Motoren er driftsikker, men giver ikke så stabil og virkelighedstro kørsel, d.v.s. at lokomotiverne i nogle tilfælde rokker uvirkeligt, og ikke kører så langsomt som måske ønsket.

GRÆSFIBER (eller fibergræs)
I tyske kataloger benævnt "Grassfaser", og fås hos alle fabrikanter, der leverer landskabsmateriale. Produktet kaldes også statisk græs, og består af mikrotynde nylontråde, snittet til millimeterkorte længder, indfarvet i mange forskellige grønne og brune nuancer.
Bruges til kantning af græsmåtter (græsvolde), underskov, m.v. Da det er nemt at bruge, og kan dække alle uheldige huller og revner, som er lavet af "tosserne", kaldes det også for "tossegræs". Fås i dåser til drys eller store poser. Tyskerne kalder produktet for "flock", mens englænderne betegner det "polyfiber" .

GRÆSMÅTTE
Græsmåtter er efterhånden det foretrukne materiale til efterligning af store arealer med græs. I "gamle dage" anvendtes farvet savsmuld, men det er meget groft og klumpet, og virker ikke realistisk.
Græsmåtter har flere fordele frem for savsmuld: Det er let og hurtigt at arbejde med, kan klippes i ønskede størrelser, bukkes og vrides, og det virker meget naturtro som græsmarker -skråninger og -plæner, og kan anvendes som "bund", således at der kan anlægges veje og stier oven på græsset ved hjælp af grus m.v. (og så skal græsset ikke slås med græsslåmaskine!)
Til brug for landskabet indkøbes måtter i forskellige nuancer, lige fra vissengrøn til lys sommergrøn. Lyse græsmåtter anvendes til nye græsmarker og -plæner, engarealer, og kornmarker, hvor kornet netop er dukket op af jorden. Mellemgrønne anvendes i flæng som kontrast til øvrige græsområder. Vissengrønne måtter anvendes på bakketoppe, hvor solen hurtigt får svedet græsset af. Mørk græs bruges som bund for skove, lunde og klynger af træer.
Græsmåtter har også den fordel, at man kan skrabe græsset væk efter det er gjort fugtigt. Det kan man benytte sig af, når vi skal lave veje eller stier af jord eller sand.
Man skal ikke være nervøs for de mange kanter, som måtterne danner efter pålimning, ide kanterne dækkes med diverse former for strøgræs, blandt mj-ere kaldet "tosssegræs", i kataloger for "fibergræs". Det er et universalmiddel for landskabsbyggeren.
Fibergræsset anbringes ved først at lægge en stribe hvid lim, og derefter drysse græs i limstriben. Med fingrene trykkes det let på plads og i facon. Efter meget kort tid får man øvelsen i at lægge græskanter, -volde og -skel med forskellige grønne farver.

GRÆSSMULD (eller græspulver)
Fint pulver, lavet i tøjstof, der er fintrevet til ultrasmå korn, og indfarvet i mange forskellige grønne, brune og røde nuancer. Bruges til nuancering af græsmarker, træer m.v. De mest kendte produkter er "turf" fra NOCH/Woodland, der leverer "fine turf" (fin smuld) i mikroskopiske korn til "coarse turf" (grov smuld), som er smuld i en grovere kvalitet, svarende til flock. Imellem disse fås forskellige kornstørrelser.

GUMMIRING
Lille ring af gummi, der lægges omkring drivhjul på lokomotiver og motorvogne for at øge trækkraften (adhæsionen). Især benyttet af Märklin og LIMA.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

H

HALVBØLGE-TRANSFORMATOR
En særlig slags transformator, som leverer halvbølgestrøm (impulsbreddestyring) til modeltog, der drives ved 2-skinne jævnspænding. Fordelen ved halvbølgespænding er, at lokomotiver kan køre langsomt uden brug af svinghjul, og bruges især ved mindre størrelser, f.eks. skala N (ARNOLD-N), ROCO og Gaugemaster (PECO). Bemærk, at denne type transformator ikke er egnet til modeltog med klokkeankermotorer, d.v.s. trækkraft forsynet med Faulhaber eller Maxxon-motorer.

HALV ENGLÆNDER
Se englænder.

HAMO
En særlig serie af trækkraftmodeller fra Märklin, skala 1:87, specielt fremstillet til to-skinne jævnspænding (DC), d.v.s. uden slæbesko og omskifter, og med mindre hjulflanger end Märklins sædvanlige for at passe til to-skinnedriftens spor. De øvrige dele, f.eks. motoren, er Märklins sædvanlige.

H0 (udtales halv nul)
Betegnelse for modeljernbane i skala 1:87 med sporvidde 16,5 mm. Den mest populære størrelse i Danmark og udlandet. Fordele: Stort udvalg i dansk og udenlandsk, kan laves og selvbygges med mange detaljer, det er nemt at selvbygge, der kan fås mange løsdele. Ulemper: Kræver plads.
Til 2-skinne-jævnspænding fås følgende europæiske produkter: LIMA, ROCO, KLEIN, Fleischmann, Liliput, JOEUF, Sachsenmodelle og PIKO. Inden for de sidste par år har vort danske firma HELJAN især gjort sig bemærket med modeller i denne kategori.
Til 3-skinne-vekselspænding (system Märklin) fås Märklin, Electrotren og TRIX. ROCO og LIMA fremstiller dog også modeller til Märklin-systemet, også med danske forbilleder.

HVIDMETAL
En metallegering af tin og bly som bruges til støbning af mindre løsdele, f.eks skorsten og dome til damplokomotiver, lanterner, røgkammerdøre, sneplove o.s.v. Kan limes fast med sekundlim eller araldit.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

I

IKKE-TÆNKENDE SKIFTE
En dårlig betegnelse for modelsporskifter, der leder spændingen i begge sporretninger, uanset hvordan skiftet er indstillet, d.v.s. at alle tog på sporene forsynes med strøm. Det kræver særlig isolering af sporsektioner, ikke mindst ved vendesløjfer, hvis man skal adskille de enkelte strømførende sporsektioner. Et eksempel på denne type spor er Electrofrog fra PECO.
Sporskiftetypen benyttes på mj-anlæg især til flertogsdrift.
Det modsatte princip kaldes et tænkende sporskifte.

ISOLEREDE HJUL
Hjulsæt til brug for materiel til 2-skinne-jævnspænding. Kan på ældre materiel kendes på den lille "bule" på indersiden af det ene eller begge hjul omkring akslen. Kan også køre på system Märklin og Electrotren (hvis hjulflangerne ellers overholder disse mål).
Nyere typer isolerede hjul, f.eks. fra ROCO og Fleischmann har en ring i plastic på indersiden af hjulene, eller akslen er indkapslet af kraftige plasthylstre på selve akslen. Der findes andre former for isolerede hjulsæt, men de nævnte er de mest almindelige.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

J

JÆVNSTRØM
Forkert, men almindeligt sprogbrug om modeljernbanesystemer til jævnspænding, 12-14 volt (ROCO, LIMA m.fl.). Bør korrekt kaldes for jævnspænding. Forkortes DC = Direct Current i kataloger m.v.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

K

KARDAN
Lang eller kort aksel, der overfører drivkraften fra elmotoren til trækkraftens hjul.
Kardanakslen sidder på langs i køretøjet, og udveksler som regel kraften via snekke og tandhjul anbragt på bogien. Ved hjælp af kardan kan motoren placeres midt i vognkassen, hvorved kørslen stabiliseres. Kardantræk giver især den fordel, at motoren samtidigt kan drive begge bogier på lokomotiver, hvis de er udstyret med sådanne. På denne måde forbedres trækkraften på beskidte spor m.v.
Kardantræk bruges efterhånden mere og mere, og findes både som enkeltkardan og - som det fremgår af forannævnte af - som dobbeltkardan. Førstnævnte bruges i trækkraft uden bogier eller i anden trækkraft, hvor der ikke er plads til dobbelt kardantræk.

KKK
Forkortelse for KortKoblingsKulisse.

KODE
Se sporcode.

KORTKOBLINGSKULISSE
En særlig koblingsholder på rullende materiel. Koblingsholderen er udformet som et Y, og anbragt under køretøjet, indrettet således at koblingen kan dreje med i kurver, og vende tilbage til udgangspunktet, når vognen atter er på ret spor. KKK muliggør tæt kobling af vogne, og er i enden forsynet med en NEM-skakt, hvori den ønskede koblingstype kan anbringes. Fordelen ved KKK er, at den kan monteres på en vogn uafhængigt af hjulenes udformning, og at man selv kan vælge hvilket koblingsfabrikat, man vil benytte.

K-SPOR
Spor fra Märklin med svellemåtte i plast og skinner i profileret stål. Midterskinnen for strømoptag er diskret anbragt i svellemåtten. Sporet har en rimelig god sporgeometri. Det har været brugt i mange år, og er indtil nu det mest virkelighedstro spor hos Märklin, selv om skinneprofilet ikke efterligner forbilledets vignoleprofil.

KØKKENBORDSFABRIKANT
Populær betegnelse for producenter, der oprindelig fremstillede dansk modeltog i fritiden, udelukkende på grund af interessen, og ikke havde de store fabrikationsfacilieter, og derfor måtte bruge "køkkenbordet". Efterhånden også udtryk for små danske modeltogserier, der fremstilles af mj-forhandlere m.v., enten som selvudviklede eller med modeller baseret på industrimateriel. Også løsdele og transfers fremstilles som "køkkenbordsarbejde". Ofte er disse modeller meget korrekte. Køkkenbordsfabrikationen har især vundet indpas i Danmark i de sidste par år (fra ca. 1988).
Eksempler på denne type fabrikanter er: DWA-Hobby, Fredericia, TRINBRÆTTET, Vejle, PÅ SPORET, Frederiksberg, TIKØB Metalstøberi, 87-gruppen, Lyngby, GREMO, Frederiksberg og OKT, Lyngby.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

L

LENZ
Det mest udbredte styringssystem til digital modeljernbane i Danmark, udviklet af Lenz, Østrig. Bruges udelukkende til sporsystemer til 2-skinne-jævnspænding (men kræver AC-transformator), og benyttes af ROCO, ARNOLD-N, (Märklin Digital=), LIMA samt af flere amerikanske systemer som Digitrax, System-One m.fl.

LGB
Forkortelse for Lehmann Garten Bahn, populær betegnelse for modeljernbane i skala 1:22,5 med sporvidden 45 mm. Fås kun til 2-skinne-jævnspænding. Den officielle betegnelse for LGB er 2m eller spor G (engelsk). Forbilledets sporvidde er 1000 mm, der svarer til 45 mm i model, d.v.s. svarende til smalspor. Fordel: Stor detaljerigdom. Ulemper: Kræver megen plads, og bruges generelt mest som havebaner. Hvis man ønsker at køre dansk, f.eks. DBJ skal det rullende materiel selvbygges.

LITRERING
Påskrifter på forbilledets lokomotiver og vogne, der identificerer type og nummer. Litreringen har gennem tiden ændret sig. For DSBs vedkommende bestod den - alt andet lige -oprindelig af tre linier, nemlig øverst en kongekrone, derefter DSB nedenunder. Derefter fulgte i tredje linie et litra bestående af 1-4 bogstaver, som angav vognens type, og dernæst vognens løbenummer.
Fra ca. 1965 indførtes en smallere skrift, kaldet DIN 1451, der dog kun vandt begrænset indpas før man gik over til et helt nyt design i 1974. Litraet bestod fortsat af bogstaver og nummer, sidstnævnte et såkaldt UIC-nummer, f.eks. 51 86 20-80 300-8, hvor 51 betyder vogn til både udenlandsk og indenlandsk kørsel, 86 = Danmark, 20-80 fortæller noget om vognens indretning, imens 300 er sleve vognens løbenummer. Tallet efter bindestregen er et kontrolciffer for behandling i EDB.
Fra ca. 1974 indførtes som nævnt er nyt design, hvor kronen faldt væk, og skriften ændredes til den såkaldte British Rail (på dansk Helvetica) i hvid, mens selve computerlitreringen bibeholdtes.
Se også transfers.

LOKOMOTIV
Fællesbetegnelse for trækkraftenhed, der spændes for et tog. Kan være enten et damplokomotiv eller et diesellokomotiv. Lokomotiver inddeles i toglokomotiver og rangerlokomotiver, d.v.s. til brug for strækningkørsel hhv. rangering. Nogle lokomotivfolk, skribenter m.fl. forkorter ofte lokomotiv til "lok" eller "loko", men det er forkert. De to ord findes ikke på dansk, og forkortelserne stammer fra tysk og svensk...men vi bor jo i Danmark. I modsætning til motorvogne, der også er trækkraftenheder, kan et lokomotiv IKKE medtage passagerer. Se også motor.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

M

MAXXON
Motor til digitaldrift, svarende næsten til en Faulhaber-motor). MAXXON produceres i Schweiz. Benyttes ikke meget herhjemme, men er bl.a. brugt i mange svenskbyggede modeller.

MJ
Praktisk forkortelse for modeljernbane.

MODELJERNBANE
Betegnelse for det at køre med modeltog og bygge anlæg, der efterligner jernbaneforbilleder, hvad enten disse er danske eller udenlandske. Kaldes ofte modelbane, men det er forkert, for dette udtryk dækker også en modelracerbane. En person, som dyrker modeljernbane kaldes lidt tungt "en modeljernbaner", så ordet forkortes ofte til "mj-er". Vil man ikke bruge det tunge ord "modeljernbane" eller mj, kan man i stedet bruge ordet "modeltog".
At dyrke modeljernbane er en hobby, der kræver meget af sin udøver, lige fra kritisk sans og viden til fingerfærdighed. Hos den almene befolkning er modeltog og elektrisk tog det samme, men der er stor forskel i udøvelsen: Modeltog er en kreativ voksenhobby på højt niveau, hvor man - som nævnt - stræber efter at efterligne forbilledets rullende materiel, driften, sporene m.v., hvad enten det et er dansk, tysk, svensk, amerikansk el. lign., hvorimod elektrisk tog er legetøj, d.v.s. at man ikke ser så nøje på forbillederne og driften, men blot ønsker "at futte rundt".

MODELBANE
Forkert, men desværre meget benyttet ord for modeljernbane. Et bedre ord er modeltog, for så ved man, hvad man taler om.

MODELSKALA
Det samme som skala.

MOS
Tørret, hvid naturlig lav eller mos med fine strukturer og lidt "svampet" udseende. Brugt siden "opfindelsen" af modeljernbanen til buske og træer, oprindelig til brug for juledekorationer, men mosset skal - hvis det skal se rigtigt ud - efterbehandles med græssmuld o.a. Mos erstattes efterhånden af mere moderne og bedre kunstprodukter, f.eks Clump-Foliage fra Woodland.

MOTOR
Motoren er hjertet i ethvert stykke trækkraft, forbillede såvel som model. I modeltrækkraft findes motoren i flere udformninger: Canmotor, rammemotor, Faulhabermotor, G-motor, der alle har fordele og ulemper. Motorer til mj-trækkraft fås som 3-polede /  hhv. 5-polede motorer. Motorerne arbejder som regel ved 2-12 V (2-skinne jævnstrøm) eller 5-24 V (Märklin), og omdrejningshastigheden ligger - alt andet lige - fra ca. 10.000 til 25.000 omdr./min.
Se også centermotor, tendermotor og proptrækkermotor.

MOTORVOGN
Trækkraft, der også kan medtage passagerer i selve køretøjet (modsat et lokomotiv). En motorvogn kan også tilkobles vogne, men ikke så mange som et lokomotiv.

MOTORTOGSÆT
Selvkørende motorvogne, der kører fast sammenkoblede i to, tre, fire eller flere enheder, f.eks. MR-MRD, lyntog litra MS, MB og MA, IC3 og elektriske togsæt litra ER. Det er sjældent, at der kan tilkobles almindelige vogne til motortogsæt, idet koblingerne er specielt udformede, en undtagelse er litra MR-MRD.

M-SPOR
Metalskinner fra Märklin med indpræget ballastmønster og spor i metal. Sporet har et bukket U-profil og systemets sporskifter er uden forbillede, ligesom det har en dårlig sporgeometri, d.v.s det har ikke meget med virkeligheden at gøre. Systemet har været brugt siden 1950'erne, men afløses nu af det nye flottere C-spor. Sporet betragtes af de fleste mj-ere som spor til "elektrisk tog", d.v.s. useriøs modeljernbane, men har dog været den væsentligste indgang til at mange i dag dyrker modeljernbane. M-sporet forsvinder gradvist fra år 2000 grundet skærpede regler (EU-direktiver) om sikkerhedsmæssigt forsvarligt legetøj.

MULTI-DIGITALE SYSTEMER
Digitale styresystemer, der virker sammen med alle slags digitale fabrikater som Lenz, Digital plus, Märklin Delta m.v., d.v.s. at systemet ikke er afgrænset til Motorola- eller Lenz-formater. Multi-digitale systemer omfatter bl.a. fabrikater fra Uhlenbrock, ARNOLD-AA og Intellibox.

MÄRKLIN DELTA
Märklins digitale modeljernbane til 3-skinne-drift i Motorola-format. Det er et mere enkelt system end Märklin Digital Plus (skrives Märklin=), og kan kun have fem lokomotivadresser, ligesom det har færre andre styremuligheder, f.eks. styring af signaler. Märklin lokomotiver med DELTA-dekoder kan køre på andre Märklin 3-skinne-systemer.

MÄRKLIN DIGITAL PLUS
Skrives Märklin Digital=. Märklins digital-system til 2-skinne-drift (universalmotoer), d.v.s. med "Lenz-format", og med dekoder til disse systemer. Kan ikke bruges på Märklin DELTA, men passer sammen med Lenz Digital plus, ROCO m.fl. (Se LOKOMOTIVET nr. 45 side 12-13, og Dansk Modeljernbane Hobby 3, side 59).

MÅLESTOK
Det samme som skala.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

N
Modeljernbane i skala 1:160 med sporvidden 9,0 mm; kaldes også spor N. Størrelsen bruges især på hjemmeanlæg, d.v.s. ikke i klubregi. Spor N fås kun til 2-skinne jævnspænding. Fordele: Pladsbesparende, store køremuligheder med lange strækninger på minimum af plads. Ulemper: Detaljerne kan ikke blive så nøjagtige, og ujævn kørsel (vuggen) er tydeligere. Endvidere kan der ikke fås så meget ægte dansk rullende materiel, selv om der de sidste år er kommet en del industrimateriel på markedet.
Fabrikater til spor N fås bl.a. fra: ROCO, LIMA, ARNOLD-N, MINITRIX og PICCOLO (Fleischmann).

NEM-SKAKT
En holder til montering af kobling på rullende materiel, indrettet til at kunne udskifte koblinger til forskellige modeltogfabrikater. NEM-skakten er en "minikasse", som er åben i begge ender. Når en kobling indsættes i den, låser koblingen sig fast i NEM-skakten ved hjælp af fjedrende kæber. Modsat kan koblingen fjernes ved at trykke på siden af koblingskæberne, og skyde koblingen ud af skakten. NEM-skaktens dimensioner er fastsat i NEM-normerne, deraf navnet. Se også KKK. Alt moderne mj-materiel er efterhånden forsynet med NEM-skakt.

NEM-NORMER
Regelsæt for modeljernbane, der udarbejdes - og lejlighedsvis revideres - af europæiske mj-ere, sammensluttet i organisationen "Normen Europäischer Modelbahnen". Regelsættene er udarbejdet for europæiske mj-ere for at gøre det nemmere at dyrke modeljernbane, og være en vejledning til de professionelle fabrikanter til at fremstille materiellet m.v. ensartet.
NEM udsender nummerererede bladsæt, der omfatter faste normer (N), anbefalede normer (E) og dokumentation (D), og disse omfatter målestoksforhold, sporvidder, koblingstyper, hjulsæt, banestrækninger, elektriske systemer o.s.v. De fleste europæiske fabrikanter følger efterhånden NEM-normerne.
I Danmark varetages dette samarbejde af DMJU "Dansk Model Jernbane Union", der er en sammenslutning af danske mj-klubber.
I USA hedder tilsvarende organisation NMRA.

NYSØLV
Betegnelse for metallegering bestående af kobber, nikkel og zink. Materialet bruges som plade til fremstilling af lokomotiver, vogne og løsdele. Delene fremkommer ved at man - alt andet lige - tegner dem på papir el. lign ved hjælp af PC og tegneprogram, affotograferer tegningerne, og laver en fotografisk master (negativ), der lægges på en nysølvplade behandlet med fotofølsomt materiale. Efter belysning ætses/skylles de ikke-belyste dele væk ved hjælp med særlig ætsevæske. Der findes flere metoder, og den her beskrevne er generel. Metoden har sine fordele, når man skal fremstille tynde smådele som låger, trin, stiger, håndbremser m.v. og fine detaljer på køretøjer.
Nysølv bruges også til skinner og hjulkranse på visse lokomotiver. Metallet har den egenskab, at det ikke danner så mange gnister ved kørsel, således at skinner m.v. holdes mere rene med bedre strømoptag til følge.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

O

0 (udtales nul)
Modeljernbane i skala 1:45 med sporvidden 45 mm. Kaldes "the king of scales", fordi man kan give modellerne mange detaljer. Ulempen er dog, at den kræver stor plads. Bruges efterhånden ikke så meget i Danmark, men ellers mest i mj-klubber af ældre oprindelse. Meget udbredt som selvbyggerskala, og derfor kan man få en del danske løsdele. Fås i begrænset omfang som industrimodeller med danske forbilleder (godsvogne).

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

P

PERFEKTOMSKIFTER
Anordning i 3-skinne-vekselspændings lokomotiver (Märklin) til ændring af køreretning. Oprindelig elektromagnetisk omskifter, der ved overspænding (24 V) - tilført fra trafoen - får strømmen i lokomotivet til at skifte retning, d.v.s. bytter om på plus og minus. Efterhånden afløses typen af den mere moderne elektroniske omskifter, der ikke optager plads og ikke giver de såkaldte "bukkespring". Bruges kun i trækkraft fra Märklin, Electrotren o.lign.

PINOLLEJE
Akselleje, der bruges på det rullende vognmateriel. Akslen er kegleformet i enderne, og hviler i et (lidt større) kegleformet akselleje. Giver fleksibel og god kørsel. Bruges i dag på næsten alt rullende materiel til 2-skinne-drift. Pinollejer fås også som løsdele i messing til brug for selvbyggere.

PLADEHJUL
Se skivehjul.

PLASTCARD (eller plasticard)
Hårde plader i polystyrenplast til selvbygning af vogne og lokomotiver m.v. Kan være glatte klare eller prægede, f.eks. rillede. Sidstnævnte bruges f.eks. til fremstilling af vogne, der skal forestille at have bræddebeklædning.
Plastcard fås i mange størrelser, tykkelser og farver, men bruges som regel i format A4 og i hvid. Også gennemsigtige plader til vinduer kan man få. Nogle af de mest benyttede produkter kommer fra Evergreen og Slaters.

PLASTICPAP
Det samme som plastcard.

POLARISERET SKIFTE
Polarisering benyttes til at strømføre sporskifternes hjertestykker, således at trækkraften får strøm under passage gennem dette. Polariseringen sørger for - afhængig af sporskiftetungernes stilling - at holde den samme plus- eller minuspol hele vejen gennem skiftet. Bl.a. PECOs Electrofrog-skifter benytter dette princip.

POLYSTYREN
Hårdt plastmateriale, der bruges til fremstilling af modeltog, modelhuse m.v. Det bruges også i plader til selvbygning af lokomotiver og vogne m.v. Polystyren er ikke en bestemt type plast, men et fællesnavn for hele gruppens plasttyper, ligesom en hest er fællesnavn for en vallak, hingst, hoppe o.s.v.

PROPTRÆKKERMOTOR
En speciel udformet rammemotor fra ROCO, hvor motorens poler er "vredet", således at den elektriske modstand - generelt sagt - under omdrejningerne mindskes, så motoren derved løber lettere. Motoren kan arbejde ved både analog, halvbølge og digital strømforsyning.

PUFFER
Stødapparater på en vogn eller lokomotiv, anbragt på pufferplanken for at styre vogne gennem kurver. Der findes flere typer puffer, de ældste kaldes for kurvpuffer og fås som åbne eller lukkede med runde plader i enderne. Senere typer kaldes bl.a. ringfjederpuffer, og er kraftige cylindre med enten runde eller rektangulære pufferskiver, der på en pufferstok kan trykkes sammen (fjedre) i pufferhylsteret. Næsten alle puffertyper fås som løsdele i model, lavet i hvidmetal, messing eller plast.

PÅSKRIFTER
Alle tekster og firmapåtryk på et stykke materiel, f.eks. litra, last-raster, smøremærker, DSB-logo m.v.
Se også transfers.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

R

RAMMEMOTOR
En motor til 2-skinne-drift, karakteriseret ved at have åben stator og rotor indbygget i en metalramme, også kaldet "open frame-motor"(åben ramme motor). Motortypen er generelt billigere end can-motorer, men har den ulempe, at snavs, støv og løs ballast m.v. kan samle sig i lamellerne m.v. og dermed nedsætte effekten, evt. kan det kortslutte motoren. Fås både som 3-polet og 5-polet. Meget brugt af Fleischmann og ROCO, men også andre fabrikanter bruger typen. Se også proptrækkermotor.

RESIN
Fællesbetegnelse for plastmateriale til fremstilling af modeller, løsdele m.v. Bruges meget af danske køkkenbordsfabrikater.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

S

SCENERI
Opbygning af modeljernbanens landskab; huse, broer, marker, skove, baggrundskulisser, fremstilling af vand, den praktiske sporlægning m.v. Man taler også om anlægsdesign, der er noget i samme stil, men som kun handler om at designe anlæggets spor, så det kommer til at ligne forbilledets driftforhold så meget som muligt.

SIKRINGSANLÆG
Alt, hvad der har med sikring af toggangen at gøre, forbillede såvel som model, kaldes sikringsanlæg, og omfatter signaler (arm- og daglys), bomme ved overgange, togvejsætning, faste mærker o.s.v. Sikringsanlæg er så omfattende, at det har sine egen "disciplin" inden for mj-hobbyen.

SKALA
Det samme som målestokforhold eller modelskala. Er skalaen 1:87 (det samme som spor H0) betyder det, at der skal stilles 87 lokomotiver (eller vogne) i forlængelse af hinanden for at modellen bliver lige så lang som forbilledet. Jo højere tallet er efter kolon, jo mindre er skalaen og dermed modellen. Modeller i skala 1:87 er således mindre end modeller i skala 1:45.
Se også sporvidde.

SKIVEHJUL
Hjul, der er ubrudt, d.v.s. uden eger eller stjernemønster. Bruges på både ældre og moderne rullende materiel. Fås som løsdele til alle fabrikater. Kaldes også pladehjul.

SLÆBESKO
Betegnelse for Märklins strømoptag på lokomotiver; en fjedrende glideskinne under lokomotiver "slæbes" over punktkontakter i midten af sporet (midterleder), og på denne måde optager og leverer strøm til motoren.

SMALSPOR
Betegnelse for spor, der er smallere en normalsporet 1435 mm (forbilledet). I model fås smalspor i størrelsesforhold, der svarer til normalsporet. For disse sætter man - hvis det er meterspor - et m efter normalstørrelsen. I spor H0 hedder meterspor således H0m, der har sporvidden 12,0 mm; for spor 0 hedder metersporet 0m, som har sporvidden 22,5 mm.
For industrispor 750 mm tilføjes et e efter hovedstørrelsen, f.eks, H0e, der har sporvidden 9,0 mm. Hos spor 0 hedder industrispor 0e, og har sporvidden 16,5 mm. Se skema over sporvidder.

SNEKKETRÆK
"Gear" i modeljernbanens trækkraft udformet som snekke/spiral til overføring af motorkraften (d.v.s. fra elmotoren) til hjulsættene på en trækkraftenhed. Snekketræk nedsætter på meget kort vej motorens omdrejninger, og mindsker dermed energitab, foruden at det giver langsom drift (rangering, stands og start) ved motorer med høje omdrejningshastigheder.

SPOR
Betegnelse for to skinner, der løber parallelt med hinanden i fast afstand på underbygning af sveller og ballast. I Danmark benyttes normalspor med en indbydes afstand på 1435 mm mellem skinnerne. Se sporvidde.

SPORCODE
I mj-hobbyen er sporcoden af afgørende betydning for udseendet og kørslen. Sporcoden er skinneprofilets højde målt i 1000-dele inches. Jo lavere sporcoden (sporhøjden) er, jo mere virkelighedstro ser skinnelegemet - alt andet lige - ud. Sporcode angives i talværdier i inches, f.eks. 55, 70 eller 80 (uden tilføjelse i inches). Normalsporcoden er p.t. 100 i skala 1:87, men er ved at ændres i mindre retning til sporcode 85 og 75.
Ud over det æstetiske, så er sporcoden afgørende for problemfri drift. Årsagen ligger i, at industrimateriel er udstyret med hjul med forskellige flangehøjder, og store flanger på mindre sporcoder kan uheldigvis resultere i at man "kører på svellesømmene". En p.t. tommelfingerregel siger, at alt materiel til 2-skinne-jævndrift kan køre på code 100, mens det meste kan køre på code 85. Bliver coden under 85, så skal man være mere forsigtig, især hvis man benytter materiel fremstillet før ca. 1990.
Da sporcoden er et engelsk mål, kan det omregnes til dansk mål ved følgende formel:
Sporcode x 25,4:1000 = sporhøjde i mm.
Tallet 25,4 er omregningsfaktor fra engelske inches. (Se Dansk også Modeljernbane Hobby 3, side 76 og side 149).

SPOR 1
Modeljernbane i skala 1:32 med sporvidden 45 mm. Dyrkes ikke meget i Danmark, og i så fald kun med udenlandske forbilleder. Fås kun hos Märklin.

SPOR H0
Udtales spor-halv-nul. Det samme som skala 1:87. Se H0.

SPOR N
Det samme som skala 1:160. Se N.

SPOR 0
Udtales spor nul. Det samme som skala 1:45. Se 0.

SPORPLAN
Den rå "tekniske" plan over anlæggets sporforløb, der tegnes på store ark papir ved hjælp af lineal, passer eller sporplanskabeloner. Tegnes som regel i skala 1:10. En sporplan viser sporforløb, kurver, skifter, stigninger, fritrumsprofil under hensyntagen til den ønskede drift, økonomi m.v. Selve arbejdet med udformningen kaldes for anlægsdesign.

SPORSKIFTE
Et spor, der forgrener sig i to eller flere spor, således at toget kan ændre køretning, alt efter skiftets stilling. Sporet, der går ret igennem, kaldes for stamsporet, mens det/de afvigende kaldes krumme spor. Et almindeligt skifte består af stamspor og krumt spor, men der findes også sporskifter, som er konstrueret af både ét stamspor og to krumme spor, der afviger i hver sin retning. Sidstnævnte kaldes for forsat skifte.
Et almindeligt sporskifte kan have krumt spor til enten den ene eller anden side, og kaldes dermed for et højre- hhv. venstreskifte.
Et sporskifte kan have forskellige radier. Hos forbilledet benyttes almindeligvis radierne 1:7,5, 1:9, 1:11 og 1:14. Jo større tal i brøken, jo længere og slankere er sporet, fordi et skifte med radie 1:11 betyder, at det krumme spor afviger med 1 m på 11 m fra stamsporet (eller 1 cm på 11 cm).
I model bruges mindre brøker, det er ikke ualmindeligt at sporskifter har radien 1:5, f.eks. skifter med 12°.
Personer uden kendskab til modeljernbane eller jernbaner i det hele taget benytter ofte betegnelsen "skiftespor".

SPOR TT
Modeljernbane i skala 1:120 med sporvidde på 12,5 mm. Endnu ikke meget benyttet i Danmark, men er en del udbredt i det øvrige Europa, især Tyskland og Østrig. Størrelsen fremstilles af bl.a. firmaet Berliner TT (Tillig) og ROCO.

SPOR Z
Det samme som skala 1:220. Se Z

SPORVIDDE
Den indvendige afstand mellem to skinner (ét spor). Forbilledets normalsporvidde i EUROPA og USA er 1435 mm. I skala H0 er den altså 1435 mm:87 = 16,5 mm. Der findes også andre sporvidder, bl.a. smalspor, hvor afstanden kan være 1000 mm hhv. 750 mm mellem skinnerne, sidstnævnte er industrispor til f.eks. roe- og teglværksbaner.

STRIPS
Populær betegnelse for tynde, smalle strimler udskåret i plastcard eller karton. Listerne kan være fra 1-3 mm brede i forskellige længder, og bruges til detaljer, f.eks. sålbænke, forstærknings- og samlingslister på vogne o.s.v.

STJERNEHJUL
Gennembrudte hjulsæt med "eger" i stjernefacon. Blev i sin tid brugt på DSBs person-, post- og rejsegodsvogne bygget med kassestel i træ, f.eks. litra AT, CP, CO, CM m.v. og mange af privatbanernes personvogne.

STRØMOPTAG
2-skinne-drift - Strømførende metaltråde eller lameller i metal, der sidder på trækkraftens hjul, og optager strøm fra sporene, der føres til elmotoren. Trækkraftens evne til at optage strøm fra sporene stiger med det antal hjul, som er forsynet med strømoptag. Jo flere hjul, der optager strøm, jo mere sikker bliver driften, ikke mindst på beskidte spor og i sporskifter.
3-skinne-drift, Märklin - Strømoptaget sker via en fjedrende slæbesko i metal, fastgjort under trækkraften; slæbeskoen glider mod en tredje skinne midt i sporet, udformet som små ophøjede punkter skjult i svellerne.
Strømoptaget er altid ens, d.v.s. den kan ikke forbedres som på 2-skinne-drift. Men til gengæld giver den sikker drift, også ved lokomotiver med kun 2 aksler.
Oprindelig benyttet på Märklin M-spor, senere på firmaets K-spor. Punkterne bruges også på Märklins nye C-spor, hvor punkterne næsten ikke kan ses.
Se også AC (Alternate Current/Vekselstrøm) og DC (Direct Current/Jævnspænding).

SVELLE
Fast underlag for spor, hvor skinnerne er spigret eller skruet fast. Er fremstillet i træ (bøg), beton eller betonklodser (under skinnerne) forbundet til hinanden ved hjælp af jernsveller. Sveller efterlignes på mange måder i model, og fås som træ- såvel som betonsveller.

SVELLEMÅTTE
Betegnelse for den bærende del for et modelspor, d.v.s. svelleimitation i plast, enten træ- eller betonsveller. Som regel fremstillet ud i ét stykke.

SVINGHJUL
Et særligt massivt hjul i mj-trækkraften, fremstillet i metal, der hjælper med at gøre kørslen realistisk og sikker.
Ved spændingstop på transformer, ved beskidte spor el. lign får svinghjulets inerti (træghed) trækkraften til at fortsætte et stykke tid efter ophør af spændingtilførsel. Derved kan lokomotivet køre videre alene på den mekaniske inerti, bl.a. på de nævnte beskidte spor, isolerede hjertestykker m.v. Svinghjulet gør endvidere, at trækkraften starter langsomt op som på forbilledet.
Svinghjulet fremstilles - for at blive så tungt som muligt - i drejet messing, og er i princippet tromleformet, men der findes også andre typer, f.eks. koniske svinghjul. Jo større diameter, jo større effekt har svinghjulet, mens længden ikke har afgørende indflydelse.
Svinghjul bruges både enkelt- og dobbeltvis i trækkraften.

SYMOBA
En særlig koblingsholder med NEM-skakt, der efterhånden benyttes på flere og flere selvbyggede modeltog eller som udskiftning på industrimateriel. Holderen fås i flere udgaver, dels til to-akslede vogne, dels til bogievogne. Typen er fjedrende og forsynet med kortkoblingskulisse (forkortet KKK) med NEM-skakt til udskiftelige koblingshoveder, og er konstrueret så den kan placeres (limes) på vognbunden af vogne eller lokomotiver ved hjælp af en stor bæreplade. Typen er endvidere justerbar i højden.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

TANDHJUL
Den oprindelige form for udveksling i modelmotorer. For at nedsætte motorens høje hastigheder på 10-15.000 omdrejninger/min. bruges tandhjul i forskellige udvekslinger (størrelser). Er generel støjende og energikrævende. Tandhjul er uundværlige i modeltog, og fremstilles i flere typer materialer for at øge slidstyrken og nedsætte støjen, f.eks. stål, messing, nylon m.v.

TAPLEJE
Akselleje, der bruges på vognmateriellet. Akslen har en tap i enderne, der passer til et hul i aksellejet/akselbøjlen. Anvendes mest på Märklins modeltog (vogne).

TENDERMOTOR
Betegnelse for anbringelse af motor i damplokomotiver med tender. Motoren anbringes i tenderen, og kraften overføres herfra til hjulene på selve lokomotivet ved hjælp af kardanakslen. Sidstnævnte kan have forskellige udformninger, enten som solid stål- eller plastaksel eller en mere fleksibel gummiagtig aksel med hul igennem som ventilgummi.
Tendermotorer er kørselsmæssigt en god konstruktion, men driftsikkerheden afhænger af kardanakslens stabilitet og mulighed for udsving i kurver. Metal- og plasticaksler bør foretrækkes.
Det kan være besværligt at koble tenderen på lokomotivdelen, idet man skal have kardanaksel, lysledninger og koblinger til at passe sammen.
HELJANs model af P-maskinen har tendermotor.

TEMA
Betegnelse for modeljernbanens "røde tråd", også kaldet parametre, der fortæller hvad, hvor og hvornår når modeljernbanen skal efterligne forbilledet. Temaet er sammensat af tid (epoke), baneforvaltning (materiel og spor) og geografi, f.eks. 1960-1965, DSB i Jylland. Ofte bruger man flere temaer på et anlæg - f.eks. i klubber - for at tilgodese de forskellige interesser. Det sker ved at inddele klubbens forskellige strækninger i epoker m.v.
Der findes også en fjerde parameter, nemlig vejret, men det benyttes især ved bygning af dioramaer, f.eks. vinter med sne, forår, sommer eller efterår. De fleste store anlæg bruger sommer som "vejrtema"; vinteranlæg er meget sjældne.

TOSSEGRÆS
Slang for græsfiber; det redder udseendet af landskabet, hvor "tosserne" har lavet grimme kanter ved græsmåtter o.s.v.

TRANSFERS
Engelsk for overføringsmærker (også kaldet decals), d.v.s. påskrifter som litrering, DSB-krone, tekniske data o.s.v. på et lokomotiv eller vogn (eller på automobiler). Der findes tre hovedtyper: Tørtransfer, vådtransfer og klæbetransfer. Hver type har sine fordele og ulemper:
Tørtransfers (også kaldet gnubbetypen) giver en ren og skarp kant, men kan ikke flyttes undervejs, og er uheldet ude kan de flække under påsætningen.
Vådtransfers lægges i lunkent vand før monteringen, de er nemme at montere, men her fås en synlig kant. Denne kan dog dækkes med halvmat lak el.lign. En fordel mere er, at vådtranfer kan flyttes under monteringen.
Klæbetransfers er påskrifter, der har selvklæbende bagside, og monteres direkte på vognsiden. Fordele og ulemper er som for vådtypen, dog er placeringen vanskelig at ændre, hvis man får dem sat skævt på.
I dag fås mange transfer til danske modeller, både i skala 1:87 og 1:160, og til epoke III/IV og V, jernbaner og biler. De bedste fabrikater i dag (1998) er Stoppel Hobby (vådtypen), og PÅ SPORET (tør- eller gnubbetypen).

TRANSFORMATOR
Strømmen (spændingen) til modeltoget leveres af en transformator, der tilsluttes elnettets 220 V/60 Hz. Transformatoren nedsætter denne spænding til brug for modeltog. Transformatoren er indkapslet i et kabinet i metal eller plast med de krævede strømudtag, og er - som regel - indrettet med regulator for spænding til togets drift. Der fås også transformatorer uden regulator til brug for anlæggets belysning, drift af sporskifter m.v.
Fås i to hovedudgaver: Til 2-skinne-jævnspænding 12 V (8-30 VA) og 3-skinne-vekselspænding 16-24 V (16-30 VA), men der fås også større vekselstrøms-enheder med større ydelser, helt op til over 50 VA, som f.eks. kræves til digital drift.
Til anlæggets belysning, sporskift m.v. bruges udelukkende transformatorer med vekselstrøm.
Herudover findes særlige transformatorer med halvbølgespænding (for 2-skinne-drift) til efterligning af langsomkørsel, f.eks. fra ROCO og ARNOLD-N. (Se LOKOMOTIVET nr. 40, side 26 og Dansk Modeljernbane Hobby 3 side 40)

TRANSVERSAL
Skrå spor(skifte)forbindelse mellem to spor, hvilket muliggør togets køreændring (skift) fra det ene spor til det andet i én kørselsretning.
Se også diamantkryds.

3-POLET MOTOR
Den traditionelle og oprindelige elmotor i modeltogets trækkraftenheder. Motoren har 3 poler med tilhørende vindinger. Afløses efterhånden af 5-polede motorer. Bruges både til 2-skinne-jævnspænding og 3-skinne-vekselspænding (Märklin).

TRÆKKRAFT
Se lokomotiv og/eller motorvogn.

TÆNKENDE SKIFTE
En dårlig betegnelse for modelsporskifter, hvor kørespændingen ledes gennem det spor, hvor sporskiftetungen er sluttet/indstillet til, mens de øvrige spor ikke får strøm. Er velegnet til enkelttogdrift, idet et tog, der køres ind på et sidespor, automatisk står stille, når sporskiftet stilles tilbage, d.v.s. at kørestrømmen fjernes fra sidesporet. Et eksempel på denne type skifter er Insulfrog fra PECO.
Det modsatte er et "ikke-tænkende" skifte, d.v.s. at kørestrømmen fordeler sig i alle spor uanset sporskiftetungens stilling.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

U

UDVEKSLING
Mekanisk overførsel af drivkraften fra elmotor til drivhjul i modeltrækkraftenheder.
Denne kan foregå på tre måder:
- via tandhjul/tandhjul
- via kardan/snekke
- en kombination af kardan/snekke og tandhjul
Tandhjul mod tandhjul anvendes - alt andet lige - hvor udvekslingen sker direkte fra motor anbragt på bogie, mens kardan/snekke benyttes ved centermotorer, hvor udvekslingen skal "ændre retning" til 90°. Mellem disse findes flere andre løsninger.

UISOLEREDE HJUL
Hjulsæt til 3-skinne-vekselstrøm, Märklin, som regel med stor flange. Hjulene kan ikke bruges på 2-skinne-jævnspænding (kortslutter). Uisolerede hjul kan kendes på, at de er flade på indersiderne omkring akslerne.

UNIVERSALKOBLING
Særlig kobling udviklet af ROCO, der muliggøre sammenkobling af materiel fra forskellige fabrikanter.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

VEKSELSTRØM
Forkert, men almindelig sprogbrug om modeljernbanesystemer til vekselspænding, 15-24 V (Märklin, Electrotren og TRIX). Forkortes AC = Alternate Current.

VIGNOLE
Særlig udformning af en skinne med skinnefod og -hoved, sidstnævnte med karakteristisk afrunding. Anvendt hos europæiske og amerikanske jernbaner.

VINGESIGNAL
Forkert udtryk for armsignal. Hvorfor signalarmen har fået denne mærkværdige betegnelse er uvist. Den kan jo hverken baske eller flyve.

VITRINEMODEL
Betegnelse for model, der står langvarigt til pynt (f.eks. i en vitrine) i stedet for at gøre gavn på et anlæg. Vitrinemodeller kan være både rullende materiel og modeller af bygninger m.v.
Ofte bruger mj-erne vitriner til midlertidigt at henstille modeller, der ikke arbejder på anlægget, og så kan disse ikke kaldes for vitrinemodeller.
Ordet vitrinemodel bruges ofte nedsættende, men mange historisk interessererede mj-ere har vitrinemodeller stående som anskueliggørelse for "sådan så det ud".

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Z
Modeljernbane i skala 1:220 med sporvidden 6,5 mm. Størrelsen er ikke så udbredt i Danmark, idet der ikke fås dansk materiel. Fordele: Lille pladsbehov. Ulemper: Svær at detaljere. Fås kun som Märklin Miniclub.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Æ

ÆTSET NYSØLV
Se nysølv.

Vælg og klik:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Å

ÅBEN RAMME-MOTOR
Se rammemotor.